+45 6166 0526 line@linewagener.dk

Strategisk-fysisk udviklingsplan for Mols Bjerge
Analyse og kortlægning // Interessentinddragelse // Strategiudvikling

Om projektet

Dansk Kyst og Naturturisme (DKNT), Syddjurs Kommune og Nationalpark Mols Bjerge stod bag ønsket om at få udarbejdet en stategisk-fysisk udviklingsplan for Mols Bjerge.

Formålet var at skabe balance mellem naturbeskyttelse og outdooturisme – og sikre en bæredygtig turismeudvikling.

Opgaven blev vundet i et udbud sammen med NIRAS og BrandtJacobsen.

 

Udfordringerne 

Stadig flere lokale og turister besøger det unikke istidslandskab i Mols Bjerge.

Efterspørgslen efter outdooroplevelser har i en årrække været stigende, og mange typer af aktiviteter finder sted i området.

De mange outdoorgæster har givet trafikale udfordringer og skabt stort pres på naturen.

Derfor havde både kommunen, Nationalparken og Dansk Kyst og Naturturisme et ønske om at få en udviklingsplan, der kunne udstikke retning og udpege løsninger, som kan skabe den rette balance mellem benyttelse og beskyttelse i fremtiden.
 

Opgaver

Mine konsulentopgaver omfattede bl.a. 

  1. Interessentkortlægning
  2. Analyse og kortlægning af områdets outdoorturismemålgrupper
  3. Workshops: Tilrettelæggelse af 2xworkshops for projektets interessenter ism. NIRAS
  4. Oplæg om gateways; code of conduct og multifunktionelle outdoorfaciliteter
  5. Faglig sparring på mobilitets- og infrastrukturanalyse
  6. Bidrag til udarbejdelse af delrapporter og slutrapport, herunder vision, målsætninger samt strategiudvikling
    .
    Konsulenttemaets øvrige opgaver omfattede bl.a.
  1. Landskabsanalyse
  2. Lodsejeranalyse og -dialog
  3. Mobilitetsanalyse og infrastrukturkortlæging
  4. Produktion af metodehåndbog
  5. Produktion af delrapport og slutrapport

 

Resultater og output

Ved projektets afslutning blev der afleveret:

  • Slutrapporten: “Længe leve bjergene – Strategisk-fysisk udviklingsplan for kerneområdet i Nationalpark Mols Bjerge”
  • Metodehåndbog: “Længe leve landskabet. Metodehåndbog for strategisk-fysiske udviklingsplaner i natur- og outdoorområder”

Udviklingsplanen skal sikre en bæredygtig turisme i Mols Bjerge.

Planen indeholder bl.a. opdeling af området i forskellige aktivitetszoner. Og fem planlægningsprincipper udstikker rammerne for hvordan natur- og dyreliv fortsat kan bevares, beskyttes og udvikles samtidig med, at en mangfoldighed af outdoor-aktiviteter kan bidrage til at styrke folkesundhed, livskvalitet, bosætningen og erhvervsudvikling.
  

Samarbejdspartnere

Mette Lerche Sørensen, chefkonsulent og projektleder, NIRAS (hovedrådgiver på opgaven)
Nina Brandt Jacobsen, BrandtJacobsen (underleverandør)

Dansk Kyst og Naturturisme
Nationalpark Mols Bjerge
Syddjurs Kommune

Kontaktperson

Mette Lerche Sørensen, chefkonsulent, NIRAS

Slutrapport