Naturlandet Lolland-Falster
Samskabelse // Analyse og kortlægning // Procesfacilitering
Om projektet
Flere friluftsaktive borgere og besøgende – og en styrket friluftsdestination indenfor kajak, vandring, ridning og cykling.
Det er målene i projektet ‘Naturlandet Lolland-Falster’, som Lolland og Guldborgsund Kommune gennemfører i årene 2016-2019.
Udfordringen – behov og ønsker
Lolland og Guldborgsund Kommuner ønskede hjælp til
- Tidlig og strategisk involvering af interessenter: Borgere, foreninger og virksomheder
- Tilrettelæggelse og facilitering af et 6 måneders samskabelsesforløb med 60 deltagere
- Opbygning af nye netværk blandt friluftsaktører
- Analyse af og anbefalinger til muligheder for at måle besøgstal i naturen
Opgaver
- Opstartsmøde: Alle interessenter informeres og aktiveres
- Samskabelsesproces: Temagruppeforløb med 60 frivillige og 14 workshops
- Analyse og anbefalinger: Sådan kan besøgende i naturen måles
Resultater og output
Lolland og Guldborgsund Kommuner fik bl.a.
- Udviklet forslag til nye ruter og friluftsfaciliteter – indenfor ridning, kajak, cykling og vandring – i en samskabende proces
- Udviklet forslag til hvordan formidling og markedsføring af friluftsmulighederne kan styrkes – via samskabelse
- Et stærkt ambassadørkorps af borgere, virksomheder og foreningsaktive, der også tager ejerskab for implementering
- Etableret nye netværk og nye samarbejdsrelationer mellem frivillige foreninger og virksomheder indenfor friluftsliv på tværs af Lolland-Falster
- En rapport med anbefalinger til at måle og dokumentere besøgstal i naturen
Kontaktpersoner
Bo Rasmussen, Projektleder, Lolland Kommune
Frederik Cordes, Afdelingsleder, Guldborgsund Kommune, Natur og Plan
Jeg følte virkelig, at jeg fik mulighed for at bidrage aktivt, og at jeg kunne komme af med mine ideer og input. Selvom vi var rigtig mange deltagere.
Line har styr på processen og kommunikerer meget klart.
Som facilitator skaber hun en positiv og tryg stemning, så alle får lyst til at deltage.
Line Wagener har tilrettelagt og afviklet et samskabelsesforløb med 14 workshops 60 frivillige deltagere.
Jeg har sat stor pris på Lines facon, fremtoning og de resultater, hun har skabt for os.
Line adskiller sig fra andre konsulenter ved at spænde over en meget bred palet af værktøjer og virkemidler – og kunne anvende dem i praksis.
Hun skaber konkrete resultater både indholdsmæssigt og socialt. Det har haft stor værdi for os.
Vi fik opbygget et stort og engageret ambassadørkorps for Naturlandet Lolland-Falster. I processen skabte de frivillige konkrete projektideer – og de tager nu ejerskab for at virkeliggøre projekterne sammen med os.
Line stikker fingeren i jorden. Hun giver rum til folk og tager scenen professionelt uden at overtage. Hun styrer sikkert – uden at overstyre.
Hun har en uovertruffen evne til at engagere deltagerne og sætte tydelige rammer. Og så begår hun sig sikkert i en meget blandet flok af deltagere.
Processen har været vanvittig god, og Line har gjort det fortrinligt.